Elendighedens boliger og beboere

Byen var fuld af smalle gader. I Peder Madsens gang var der 17 forfaldne etageejendomme og rundt omkring en masse værtshuse. I de 17 forfaldne etageejendomme, boede der omkring 700 fattige mennesker. Pga. de tætte forhold, levede menneskerne under rigtig dårlige forhold. I deres bolig var der bl.a. meget fugtigt og ildelugtende. Et af de værtshuse der lå i nærheden, fungerede både som et værtshus, men også som et logihus. Det var altså indrettet med sovepladser, så værtshusets gæster kunne sove der. Det var ikke kun værtshuset der stillede sovepladser til rådighed. Nogle beboere på samme gade stillede, for en sum penge, også deres beboelse til rådighed for vagabonder, både mænd og kvinder.

7. Ejendomsvurdering af Peder Madsens Gang nr. 14, matr. 298, 6.1.1862

Som nævnt tidligere, var ejendommene forfaldne. Ejendommene bestod af 3 etager.
Der var et forhus på 3 etager med heltag. Det var 4 murflader bredt og for og bagsiden var en grundmur. Resten af grundmuren var til dels bindingsværk. Mod gaden var der to zinkdækkede tagvinduer og mod gården et dobbelt zinkdækket tagvindue. Hermed i forbindelse med et grundmuret trappehus på samme højde som forhuset og halvtaget. Endvidere var der et baghus på 3 sider grundmuret, den ene gavl bindingsværk, 2 etager højt, to murflader bredt med fladt zinktag, hvor der rundt om var jerngelænder.

På første etage var der en gennemgående forstue, med gibsloft og pudsede vægge. Der var trægulv og en butik på 3 murflader, dækket af paneler. Så var der et loft og nogle vægge, en rund ovn, en disk og en skænk, samt på væggen nogle hylder. Så var der et værelse på 2 murflader med gibsloft, pudsede vægge. Til sidst var der en halv murflade køkken med gibsloft, pudsede vægge, åben skorsten, et anretterbord og nogle hylder. 

I det tidligere nævnte trappehus, var der en gevunden trappe med sprossegelænder, med gibs på loftet og et trappeløb. Under det første trappeløb var der en afdeling.
I baghusets første etage var der et værelse, en murflade og en blindemurflade, et gibsloft, pudsede vægge med fodbræder. Der var også et køkken på en murflade med gibsloft, pudsede vægge og en åben skorsten.

På anden etage i forhuset var der to værelser ud mod gaden. De var størrelse med 2 murflader, væggene var beklædte med papir. Der var gibsloft mellem bjælkerne som var oliemalet. Så var der en rund ovn. Bagved var der et værelse på 3 murflader. Der var også gibsloft og pudsede vægge, den var delt på midten med en dobbelt Fyllingsdør. I Sidehuset fortsatte trappen.

I Baghusets anden etage var der et værelse på to murflader med gibsloft, pudsede vægge med fodlister og et køkken på en halv murflade. I gavlen mod naboen var der en åben skorsten med, et komfur, et anretterbord, hylder og rækker samt et lille spisekammer.
Taget herover var dækket med zink og rundt om et jerngelænder.

På tredje etage var der i forhuset ud mod gaden et værelse på 4 murflader. Der var også gibsloft, pudsede vægge med fodlister. Ud mod gården var der et lignende værelse på 2½ murflader. I resten var der en lang gang hvor der var en trappe til Quistetagen med sprossegelænder, hvor der nedenunder var en afdeling, med gibsloft og pudsede vægge. I sidehuset under trappen, var der en udgang til baghusets flade tag.

På Quistsetetagen var der et forhus, bestående af 4 dele. De havde alle gibslofter, pudsede vægge og et fodpanel samt tagpanel, en rund ovn og under vinduerne skabe.

Ud fra beskrivelsen kan vi se, at de dengang ikke havde særlig meget plads derhjemme. Der var stort set intet plads i værelserne og boede derfor meget tæt op ad hinanden. Deres lejligheder bestod ikke af så mange forskellige ting, som Peder Madsen beskrev længere oppe. Denne ejendom skulle være forholdsvis vedligeholdt og blev dengang vurderet til 45.000 rigsdaler. Ejendommen var sidst solgt i 1834. (1 rigsdal = 2 kr.)

Christina


8. Flinchs beskrivelse
Det var ikke kun Peter Madsens Gang, som var en forfalden ejendomsbolig i København på den tid. Prammandens Gang var ligeså en arbejderbolig for fattige arbejdere. A.C.F. Flinch skriver i et brev til den ærede kommission, at disse huler, hvor man sender de fattige og elendige mennesker hen, bør ryddes af vejen, og så skal disse mennesker blandes med de bedre stillede, da de ville kunne lære noget af hinanden. På denne måde ville de dårligt stillede få bedre vilkår og ikke leve separat og udstødt. I de forfaldne boliger var arbejderne gemt væk, og kun et større had blev opbygget mellem arbejdere og de bedre stillede. Han sammenligner dette problem med Napoleon, da han engang byggede arbejderkolonier inde i Paris, hvor det heller ikke gik godt. Flinch mener, at man burde lære af disse fejl, og derfor ikke gøre det samme igen. Han har derfor udarbejdet en plan til omdannelse af både Peter Madsens Gang og Prammandens Gang.
Flinch snakker med Hr. Riise om  planerne, men Riise påstår, at deres planer er ens, og derfor træder Flinch tilbage og vil lade Riise om omdannelsen. Han finder dog senere ud af, at det ikke er helt korrekt, det, som Riise har sagt. Riise vil nemlig lægge en skolebygning inde i boligernes have, så man kommer til at forhindre gennemskæringen til Lille Grønnegade, og derved opretholde Prammandens Gang. Dette vil Flinch ikke være med til, da det vil hindre projektet i at få arbejderne på Prammandens Gang ud blandt de bedre stillede. Derfor foreslår Flinch til kommissionen , at Riise skal genoptage hans plan og lade Flinch følge med i projektet uden, at han behøver at få penge for det med det samme, men bare efterhånden som arbejdet skrider frem.

Det er altså tydeligt at mærke, at de bedre stillede ikke ønsker arbejderne ude blandt dem. De vil ikke bo sammen med arbejderne, da de er fattige og elendige - de er ikke som dem og derfor ikke en del af deres "kultur".

Anne